Arkiv for kategorien “Blog”

WordPress logo

wp-logo

Det er rimeligt enkelt at komme igang med WordPress, men det tager naturligvis lidt længere tid at lære alle funktionerne at kende.WordPress er et CMS-system, en forkortelse af Content Management System, hvilket bl.a. betyder at man vedligeholder bloggen / webstedet online.

Første betingelse for at komme igang er at du har et domæne og et webhotel, der understøtter PHP og databasesystemet MySql, og at du har modtaget og gemt alle adgangsrettigheder m.v. hertil. Du har antagelig modtaget en mail fra din udbyder med disse oplysninger.

Når du har sikret dig dette, kan du registrere dig hos WordPress. Det foregår herfra. Du vil umiddelbart efter registreringen  modtage en mail med bekræftelse på dine registreringsoplysninger. Gem omhyggeligt disse oplysninger til evt. senere brug.

Da jeg går ud fra du bor i Danmark, skal du downloade seneste danske version af WordPress herfra. Du vil modtage den som en zip-fil, som du selv skal udpakke. Åbn derefter wp-config-sample.php med en teksteditor (WordPad eller lignende) og udfyld dine databaseoplysninger. Omdøb og gem derefter filen som wp-config.php. Upload nu det hele til dit websted med et FTP-program (eksempelvis TotalCommander). Kør www.mitwebsted.dk/wp-admin/install.php i din browser. Det skulle gerne opbygge tabellerne, som skal bruges i din blog. Hvis der er fejl, kan du dobbelttjekke din wp-config.php-fil og prøve igen. Hvis det stadig ikke vil lykkes, kan du gå til WordPress’ supportforum. Husk at opgive så mange data som muligt. Husk kodeordet, som bliver givet til dig.

Installeringsscriptet skulle gerne sende dig til login-siden. Log ind med brugernavnet admin og kodeordet, der blev genereret under installeringen. Du kan ændre dit kodeord under ‘Brugere/Din Profil’.

WordPress er et OpenSource program, der kan bruges frit og ændring af kildekode er tilladt. Det betyder at der stort set ikke findes 2 blogs / websteder, der er ens. Mulighederne for selv at sætte sig præg på sitets layout er stort set legio og med det væld af pluginn’s og temaer der frit kan hentes på officielle og uofficielle hjemmesider, er der fantastiske muligheder for at bygge sit site op, lige som man må ønske det. Berhersker man derudover PHP bliver mulighederne endnu større.

Når man er igennem al registreringsbesværet og åbner sit websted første gang, ser det måske lidt kedeligt ud. Der er ikke lavet en eneste side og – som jeg husker det – kun et eneste indlæg og layoutet er WordPress’s standard-tema. Men bare rolig, nu skal du nemlig selv til at være kreativ og lære funktionerne at kende.

Nu skal du logge ind på din side, således at du kommer i redigerings-mode. Du finder login-linket under Meta. Når du har valgt det kommer en login-side, hvor du skal anføre de tilsendte log-in koder.

Herefter åbner sig et kontrolpanel, hvorfra du styrer sider, indlæg og opsætning. (Klik på grafikken nedenfor og der åbner sig et større billede i et nyt browser-billede).

kontrolpanel

Herinde finder du mange forskelligeartede værktøjer. Vigtigst selvfølgelig udfærdigelse og redigering af nye indlæg og sider. Styring links og temaer. Håndtering af plugins og utallige andre muligheder, lidt afhængig af hvilket tema du har valgt.

WordPress er som sådan beregnet til blog’s og dermed først og fremmest lagt an på den type af sider, der kaldes indlæg, altså sider der kan blogges på. Det skal man nu ikke tage alt for tungt på, idet mulighederne for alene at lave “almindelige” websider er akkurat lige så lette, som at lave indlægs-sider (blogs).

Når man først – og tro mig det er ikke svært – er fortrolig med teknikken, er man fuldstændig selv herre over om man vil lave blogs eller web-sider eller en kombination af begge.

En anden fantastisk ting ved WordPress er de såkaldte “PlugInn”, der giver mulighed for at indbygge et utal af funktioner, temaer, værktøj o.m.a. Mulighederne er simpelthen legio, og der kommer hele tiden nye til, ligesom selve WordPress-systemet konstant bliver opdateret.

Om forskellen på WordPress.com og WordPress.org kan læses her.

GOD FORNØJELSE. (siden vil løbende blive opdateret)

 

Jens Klitgaards Kultursider

Comments Ingen kommentarer »

Node

Webstedet http://www.klassisk.org/nyheder.php skriver:

“P2 nedlægges til fordel for privat nyhedskanal

DR oplyser, at regeringen sigter på at give radiokanalen P1 en privatejet konkurrent. DR skal af med en FM-kanal, og det bliver altså P2, forlyder det. Den nye private kanal skal have public service-forpligtelser og skal desuden støttes årligt med 125 mio. kr. Ifølge politiken.dk koster P1 omkring 50 mio. kr. i årlig drift og 40 mio. kr. for P2.

DR har kontrakt på at drive P2 frem til slutningen af 2010. En kontrakt, som altså ikke har udsigt til at blive fornyet. Men DR skal stadig spille nichegenrer som klassisk musik og jazz. På P2-fladen skal der spilles minimum 62 % klassisk musik, og den andel skal efter årsskiftet flyttes over på andre DR-platforme, skriver berlingske.dk.

De politiske partier sidder stadig i forhandling, og der er ikke opnået enighed endnu, men Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen bekræfter over for DR Kultur, at P2 er et “hovedtema i forhandlingerne”.

At P1 skulle have en konkurrent, er en gammel drøm for den nye kulturminister Per Stig Møller. Foreløbig er SF den største modstander af at tage en kanal fra DR, skriver politiken.dk “

Hvad mener du? – Bliver Danmark ikke kulturelt fattigere hvis dette forslag gennemføres?
Hvad kan gøres?
Hvorfor skal alt der fungerer godt og er til glæde for mange altid afvikles?

Comments Én kommentar »

Comments Ingen kommentarer »