Gamle vejforløb Haderslev

 
bridge I Danmark har vi et moderne, velfungerende og omfattende vejnet, bestående af adskillige typer veje.
Med vores moderne biler og GPS’er forventer vi, at vi uproblematisk kan komme fra A til B. Sådan har det ikke altid været. Blot for 100 år siden var både vejene og trafikmønstret meget anderledes. Hvor alle veje i dag er planlagte, opmålte og registreret i alle detaljer, så var situationen tidligere meget anderledes.
  Alle har hørt om hærvejen og herom er skrevet utallige lærde værker. Men det kan bestemt også være interessant at studere andre vejforløb  end de aller mest kendte strækninger.
Hulvejen i parken På billedet til venstre ses en detalje fra parken “Kløften” i Haderslev, der indeholder spor af en gammel hulvej mellem brinkerne. Denne hulvej antages at være forløberen for chausseen mellem Kolding og Haderslev, anlagt i 1860’erne.
  SONY DSC  Landinspektør Axel Johansen, Kolding har i en artikel fra 1928 skrevet om Kongevejen og Adelvejen mellem Kolding og Haderslev. Nedenfor bringes nogle uddrag af denne artikel:
Adelvejen er formentlig anlagt kort efter, at købstæderne Kolding og Haderslev er opståede. Den kaldes også studevejen, fordi studedrifterne fra Nørrejyllands østkyst til markederne i Holsten m.v. gik den vej.
Iflg. Hugo Matthiessen har den oprindelige hovedvej i Jylland gået fra Slesvig by til Viborg gennem Immervad, Vojens, Skodborg, Bække og Jelling. Men da Kolding og Haderslev var anlagt blev vejen forandret fra Immervad gennem disse byer til Jelling.
Ved Errested i Sønderjylland, nord for Haderslev, ligger vejen i hele sin oprindelige bredde med volde og levende hegn ved begge sider, men i mange år, har der kun været brug for den som ensporet markvej, hvorfor resten er groet til som en urskov af tjørn og nælder. Henimod en kilometer fortsætter den sådan og i spændt forventning ser vi efter enden, thi efter Videnskabernes Selskabs kort fra 1780, skulle vi nu være ved et knudepunkt. Her skulle adelvejen mødes med kongevejen, og der skulle ligge et hus, efter et senere kort benævnt “Gl. Tømmeshus”. Men hvad finder vi? Intet. Selv den vej, vi kom ad, slipper op, kun vejens østre hegn fortsætter sydpå. Vi går tværs over marken ud til den nærliggende landevej og finder her i kronavnet Thomashus et navn, som minder om det, vi søgte, og får ved en kop kaffe i krohaven oplyst, at Thomashus er bygget i 1851, da den nye vej blev anlagt, som erstatning for en kro, som lå der, hvor vi søgte Tømmeshus. På Amtslandinspektørkontoret i Haderslev ses bygningernes beliggenhed, de fandtes delvis endnu i 1876 og lå ved Adelvejens vestside lige udfor, hvor markvejen ender nu. Vejhegnet vi slap, fortsætter til Ulfshus, hvor Adelvejen har krydset den nye vej. Fra Ulfshus til Haderslev har vi Adelvejen igen, først i en bue vest for landevejen, så i en bue øst for denne, nu brugt som spadseresti.
(den omtalte spadseresti, kan kun være den nuværende sti gennem parken “Kløften“).
Tilbageturen tager vi ad Kongevejen. Men lad os først se lidt på, hvad en Kongevej er. Jeg mener, det er en vej, som er anlagt på en konges bud, og til hans brug. Måske er det rigtigt at kalde Hærvejen en Kongevej, således som man ser det på et kort i bogen om Haderslev, udgivet af T. O. Achelis, og som man jævnlig ser ældre veje kaldet. Snarere tror jeg, der i sådanne tilfælde foreligger en forveksling, fordi man ikke har været klar over, at en Kongevej er noget ganske bestemt. I hvert fald er det det her. Kongevejene er veje, som er anlagt af kong Frederik II, og oprindelig alene bestemt til kongens rejser. Kongen skulle rejse meget, og det tog for lang tid på de dårlige vejen, man den gang havde.
Foruden et par ganske små veje, har der i Jylland, så vidt jeg ved, kun gået en Kongevej, nemlig fra Haderslev til Jelling over Kolding og Nygaard i Starup sogn. Måske er strækningen Nygaard –  Jelling først anlagt af Chr. IV. Kongevejene var spærrede ved led med låse, og der var strenge straffe for dem, som benyttede vejene uden lov. Hovr længe de bevaredes sådan, ved jeg ikke, men rimeligvis har Chr. IV allerede i 1624 tilladt postvæsenet at bruge dem, ligesom de i krigstider vist også er benyttede som Alfarvej. Kongevejen Haderslev –  Kolding bestod, til den nuværende landevej kom omkring 1850, og den blev i tiden lige forinden benyttet som landevej, dog var den vist forbudt om vinteren.
Kongevejene blev anlagt mere lige fra sted til sted end de gamle veje og mere regelmæssige i bredden. Selve vejbanen er 6 alen bred de steder, hvor vejen kan genkendes i sin oprindelige form, men grøfter og skråninger varierer efter naturforholdene. Volde med levende hegn fandtes på begge sider; det havde adelvejen også, men dens bredde var meget varierende.
Befæstelsen har sikkert været god, thi vejen skulle holde til noget; Kongen medførte et stort følge, således havde Chr. VI på sin rejse gennem landet et følge på 179 personer! Den 16. maj 1733 rejste han fra Kolding til Haderslev og tilbage. Om denne rejse findes i vort historiske samfunds arkiv en interessant bog, skrevet 1745 af en af rejsens deltagere, Jonas Kierulff. Bogen slutter med en håndskreven rejsejournal af sekretær Meritzin, som også deltog i rejsen.
Kongevejen gik så lige til som muligt mellem dens endepunkter, her Haderslevhus og Koldinghus. Det første lå øst for Haderslev by, hvor nu Koopmanns Svineslagteri ligger i nærheden af havnen (iflg. Achelis). Kongevejen gik derfra lige mod nord udenom byen. Det første stykke er forlængst væk, men fra Aastrupvej (ved Museet) findes vejen endnu, oven i købet kaldet Kongevej, og vi kan følge den indtil et punkt som ligger ca. 100 meter øst for 3 km-stenen på landevejen ved Ulfshus, og en stor del af vejen ligger endnu i sin oprindelige sikkelse. Efter kortet fra 1780 har den fortsat til Gl. Tømmeshus tæt øst for Adelvejen, hvis ene hegn står endnu. Fra Tømmeshus er Kongevejen gået mod nordvest og har omtrent fulgt landevejen indtil kirkestien. Denne er en levning af kongevejen og fører os til Bjerning Kirke, hvorfra den findes og bruges endnu som offentlig vej omtrent til Christiansfeld. Et hegn fortsætter lidt længere end selve vejen.
Tæt syd for Taps å har den krydset landevejen, og vi finder den igen mellem Tyrstrup Kirke og kirkegården. Efter kortet har vejen gået vest om kirken, men kirken lå den gang på kirkegården.
På museet i Christiansfeld kan vi se kort, som viser, at kongevejen har fulgt byens og brødremenighedens kirkegårds østgrænse. 200 meter nordligere ved landsbyen Tyrstrup, har vi den igen, og kan følge den til den gamle grænse og videre helt op til vejen  mellem Taps og Aastorp; et stykke er der dog ikke andet tilbage end vejhegnet. Ved den gamle grænse har der på den sønderjydske side ligget en kro. Nord for Aastorpvejen er Kongevejen helt nedlagt, men lige udfor Taps stationsvej kan vi fra landevejen tydeligt se den som en rygning i græsmarken nærme sig landevejen, som den så kort efter passerer, dog usynlig; den er dog snart nem at finde igen noget vest for landevejn, snart som hegn og snart som vej.”
  
Byhistorisk arkiv i Haderslev har været behjælpelig med udfindelse af relevant kortmateriale, der kan studeres ved at klikke her.
 
 
Link til Dansk vejhistorisk Selskab
 
 Posted by at 15:23

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)