TRANSFORMATORTÅRNE
|
De gamle transformatortårne er nu næsten forsvundet fra det danske landskab. Man kan dog stadig være heldig at finde nogle stykker, når man kommer tilstrækkelig langt ud på landet. Tårnenes funktion var at transformere spændingen ned inden strømmen blev distribueret ud til de mindre lokaliteter og slutbrugerne. Transformatortårnene stammer fra 1920′erne, hvor landet blev elektrificeret. Dengang blev strømmen til slutbrugerne ført ud i lokalsamfundene via luftledninger fra transformatortårnene.
I dag er kablerne til slutbrugerne lagt i jorden og derfor er der ikke længere nogen anvendelse for tårnene, og mange steder finder man nu kun en grøn container, hvor tårnene tidligere stod.
Man må håbe at enkelte tårne må blive bevaret for eftertiden, og på denne side, vil vi forsøge at dokumentere, dels nogle af de tårne der står tilbage og dels nogle af de der er nedtaget.
“EVP Danmark” har lavet en spændende redegørelse om transformatortårnene.
|
| Lidt sjov | Byg dit eget transformatortaarn! TOM |
| Navigation | Ved hjælp af menuerne i højre-siden, eller drop-down menuerne i toppen, skulle det være ret enkelt at finde rundt på siderne. Transformatortårnene er nu inddelt efter landsdele, og for visses vedkommende er der lavet undersider, hvor særlig omtale har været påkrævet. I de søgebokse der findes på alle sider, kan der søges på alt mellem himmel og jord. Har du f.eks. navnet på en lokalitet, hvor du mener der bør stå et tårn, skriver du bare det ind i søgefeltet og trykker på enter. Så kommer der en søgeside op med hits.
Herunder bringes en lille oversigt over de landsdele, hvor vi indtil nu har registreret tårne.
Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange derude endnu, så ethvert tip er mere end velkomment!
TOM |
| Oversigt over transformatortårne | |
| TIP | Gode venner og bekendte har bidraget med adskillige tip om placering af transformatortårne i Sønderjylland og andre steder.
De lokaliteter der p.t. mangler at blive tjekket er flg.:
|
| TOM TOM |
|
| Ved du noget om transformatortårne og deres placering, giv da venligst et praj nedenfor. |
Hej til Jens Klitgaards kultursider.
Et omend meget spændende emne om gamle danske transformatorstationer, jeg tror du er den første som tager emnet op. Vi er rigtig mange der vil følge det med spænding. Jeg har gjort dig opmærksom på en transformatorstation i Brakker, på Brakker Stationsvej, men Google Maps i gadeplan er ikke tilgængelig der langt ude på landet, og jeg kan ikke få øje på den fra Google Earth.
Med venlig hilsen en stor transformatorfan
Ulrik
Tak for informationen – jeg vil tage en tur til Brakker ved lejlighed. I landsbyen Bevtoft står også en der skal fotograferes, ligesom der på vejen Ladegaards Parceller, lidt nord for Haderslev står to.
Hvis man vil have fat i et rigtig godt ældre kort, da gå til dette websted, hvor der er mulighed for forskellige søgninger og mange spændende og interessante typer kort, hvor transformatortårnes placering er angivet.
Hej Jens
Altid spændende at se, at der er andre, der synes de gamle transformatortårne er spændende.
Hvis du er interessere,t har jeg fotos af flg. tårne:
I nærheden af Horne Vestjylland, ved Hansted nær Horsens, ved Urup på vej mød Østbirk.
Send mig din mail-adresse, og jeg vil sende dem til dig.
Med venlig hilsen Lars
Som altid glæder det mig utrolig meget når nogle bidrager. Så mange tak for det Lars. I dag eller i morgen følger også et tårn fra Hellevad i Sønderjylland og meget snart også et par bidrag fra vestjylland. Så det går faktisk rigtig godt med bidrag. Mine omtaler kan være og virke tynde. Man er overordentlig velkommen til også at bidrage med supplerende omtaler, som jeg så straks vil benytte.
Jens klitgaarD
Hej. Min mand er amerikaner, og ordet transformatortårn har nogle udtalemæssige udfordringer, så han kalder dem SPABs. Skål, Poul Anker Bech! Han har taget billeder af disse tårn overalt i Danmark og lagt dem i massevis på Google Earth. Jeg skal prøve at spørge ham, om han har et arkiv med disse billeder, hvis der er interesse for at lægge dem eller et link til dem her på siden. Venlig hilsen, Sussi.
Hej Sussi – Jeg vil bestemt gerne lægge et link til din mands samling. Det glæder mig hver eneste gang nogen viser interesse for foretagendet.
Hilsen fra Jens.
På vej mod Pøl ved Lysabild, man skal næsten helt ud til vandet. Er der en transformatorstation, inde ved en gård, til venstre.
Hej Jan – tak for tippet, vi forsøger at komme derud så hurtigt som muligt.
6 / 11 – 11
Go´awten Jens . . .
Var nede nede og besøge Sarah Hachmann på Ladegårds Parceller i eftermiddags.
Hun bad mig om at kontakte dig, da der kunne evt. kunne blive fælles udbytte af dette.
Startede med at fotografere transformerstationer i vinteren 1997 – 98 ( Elforsyningen Nordvendsyssel, ENV ),
har derefter arbejdet ned gennem Jylland og over Fyn, så jeg dags dato er i gang med Sydsjællands Elektricitets Aktie Selskab ( SEAS ), det er vel gennem årene blevet til minimum 10,000 billeder !
Håber det har interesse . . .
Mvh.
Bo Jensen
Fredericia
PS. Det tårn som Jan nævner, ligger ved gården Fredensborg, har fotograferet det for en 5 – 6 år siden . . .
Sjovt nok, de ovennævnte tårne har jeg alle fotograferet i løbet af de sidste 12 år . . .
Hej Bo
Mange tak for dine henvendelser. Det lyder vildt interessant. Fantastisk billedesamlig du der har fået oparbejdet.
Jeg er naturligvis mere end interesseret i et samarbejde.
Hvilke ideer har du evt. selv.
Vi må tales ved.
Hilsen
Jens Klitgaard