Tårne på Fyn og øerne

 

Klik for større billede og klik igen for lukning.

Transformatortårne på Ærø, hvoraf flere er i brug En samling spændende tårne på Ærø, idet adskilige fortsat er i brug på den ene eller anden måde,hvilket med tydelighed fremgår af billederne.
Da disse tårne ikke er dokumenteret med placering, er de ikke oplistet som øvrige fotos på dette site.
Læs mere om tårnene på Ærø.
Se et kort over Ærø.
Transformatorstation ved Kærby på Fyn Transformatortårn ved Kærby på Fyn. Meget fint kantet tårn, med fladt tag og overbygget kabel-bøjle.
Foto ved Mogens Nielsen, Haderslev.
Se placering på kort.
Transformatorstation ved Kustrup på Fyn Transformatortårn ved Kustrup på Fyn. Tårnet er ikke i nogen særlig god tilstand. Materialet er røde sten og det er med rejst teglstenstag, hvor et hjørne dog er defekt og teglene ligger på jorden. Tårnet er ikke i brug.
Foto ved Mogens Nielsen i Haderslev.
Se placering på kort.
EnergiFyn ( gammel EFFLA ) 138 Uggerslev, Holemarken 5. Et nydeligt rødt murstenstårn med påskriften 1923 på Holemarken 5, Uggerslev på Fyn. Tårnet har rejst tag og murværet har spændende detaljer . Tilslutning til luftledninger er nedtaget, men stationen transformerer formentlig det nedgravede net. Der er en pæn grønmalet portindgang til tårnet. Stationen er mærket EnergiFyn (gammel EFFLA) 138 Uggerslev.
Stationen er spottet af Gerda Tost og fotograferet af Kaare Lund i marts 2015.
Kan også ses på Facebook.
Se placering på kort.
SAMSUNG Et ret så særpræget tårn fra landsbyen Brylle på Fyn.
Tårnet er opført af lyse (kalkede) samt røde sten, og har mange spændende detaljer. Der er desuden tale om et relativt højt tårn, hvis arkitektur afviger en del fra de der sædvanligvis ses. Tårnet er med rejst rødt tegltag og grønne taggavle. Tårnet er ikke i brug, men det ser bestemt ud som om byens beboere har taget det til sig og værner om det. Der er en fin trappe op til grønmalet dør og portal. Man kan fortsat se porcelænskopperne, hvor ledningerne har været forbundet til.
Morten Christensen, Vejle har fundet tårnet og optaget fotos.
Se flere fotos.
Se placering på Kort.
Muret tårn i Årslev på Fyn Transformatortårn i Årslev på Fyn. Her er tale om et pænt muret tårn med fladt tag og mange fine detaljer. Døren er grønmalet. Der ses fortsat porcelænskopper på tårnet, der dog er tage ud af brug. Tårnet er mærket Energifyn 279.
Foto fra Wikimedia Commons.
Se placering på kort.
Ærøs første transformatorstation opført 1935
Transformerstation i Skovby på Ærø
Transformerstation i Skovby på Ærø
Transformerstation i Skovby på Ærø
Her en spændende historisk optagelse af Ærøs første transformatorstation ved Skovby Mejeri, opført i 1935.Efterfølgende vises tre helt nye optagelser (august 2012), af hvilke ses, at transformatoren fortsat er tilsluttet luftledningsnettet.
Der er tale om et velholdt tårn i røde sten og med fladt tag. Der er grønmalet dør og adkillige fine murdetaljer. Hvorvidt tårnet er forsynet med et transformator-nummer vil forsøges oplyst.
Fotos med tak tilvejebragt af Chr. Licht, Dybbøl
Se placering på kort.
Overvejen Årslev Fyn Michael Magnussen har fundet og fotograferet dette murede tårn med fladt tag på Overvejen i Årslev på Fyn, der står meget privat i bunden af haven. Tårnet er formentlig udfaset og der er ikke oplysninger om evt. mærke. Vi takker for bidraget.
Se placering på kort.
Kogsbøllevej, Nyborg Michael Magnussen har leveret foto, tekst og placering af Kogsbøllevej i Nyborg, der står privat i have og som stort set er blevet en integreret del af den; at dømme er tårnet ikke i drift. Der er tale om et muret tårn med fladt støbt tag.
Se placering på kort.
Langå, Fyn Michael Magnussen har leveret foto, tekst og placering af Svendborg Landevej i Langå, der er mærket med Energifyn, men nr mangler; er i drift. Muret tårn med fladt støbt tag og grøn dør.
Se placering på kort.
Langå By, Fyn Michael Magnussen har leveret foto, tekst og placering af Byvejen der står i Langå by. Energifyn igen leverandør og mærket med nr 224. Der er tale om et muret tårn med rejst tegltag.
Se placering på kort.
Bogensevej nær nr. 175 pr. Søndersø Gerda Tost, har spottet dette tårn, der står på Bogensevej nær nr. 175 pr. Søndersø. Der er tale om et muret tårn med rejst tag og med grønmalet dør. Stationen er ikke længere koblet på luftledningsnettet, men transformerer form. den strøm der føres i nedgravede kabler. Stationen har nr. Energi Fyn 143 og iflg. Bo Jensen, der har kommenteret på vor Facebook-side: “gammel EFFLA” Hjortebjerg.
Set og fotograferet af Kaare Lund marts 2015.
Se placering på kort.
Maderupskov, Søndersø, Fyn Gerda Tost, har spottet dette tårn, der står på hjørnet af Maderupvej og Maderupskov pr. Søndersø. Der er tale om et muret tårn med rejst tag og med grønmalet dør. Stationen er ikke længere koblet på luftledningsnettet, men formentlig stadig i drift i forhold til de nedgravede kabler.
Foto marts 2015 ved Kaare Lund.
Bo Jensen har tilføjet “EnergiFyn (gammel EFFLA ) 125 Særslev, Maderup.”
Se placering på kort.
Der findes også en beskrivelse på Facebook.
  95-risinge
97-brandskov
99-bovense
101-kissendrup
Her en lille håndfuld transformerstationer fra Nyborg egnen, som Bo Jensen har delt med os via Facebook-gruppen Transformatortårne i Danmark. Bo skriver selv således om de 4 stålpladetårne:
NEF ( nuværende RAVDEX ) 95 Risinge ( beliggende Risingevej 3 ), fotograferet 8 / 10 – 2000. Cirka placering på kort.
NEF ( nuværende RAVDEX ) 97 Brandskov ( beliggende Kertemindevej 158 ), fotograferet 14 / 10 – 2000. Cirka placering på kort.
NEF ( nuværende RAVDEX ) 99 Bovense ( beliggende Kertemindevej 135 ), fotograferet 14 / 10 – 2000. Cirka placering på kort.
NEF ( nuværende RAVDEX ) 101 Kissendrup ( beliggende Kissendrupvej 41 ), fotograferet 14 / 10 – 2000.
  195 Særslev, Moderup Gerda Tost har spottet dette blå/turkis-farvede stålpladetårn i Moderup, der tilsyneladende er i drift. Spottet i april 2015. Stationen er beliggende på Gulløkken i Moderup på Fyn. Bo Jensen har suppleret med følgende: “EnergiFyn ( gammel EFFLA ) 195 Særslev, Moderup“. Vi takker for bidragene.
Se placering på kort.
  Syd for Uggerslev på Fyn Vor gode spejder Gerda Tost har spottet dette røde murede tårn med fladt tag på Odensevej 327 syd for Uggerslev. Det er mærket Energi Fyn 145 og er sandsynligvis i drift. Observeret i april 2015. Kaare Lund, Haderslev har fundet koordinater. Vi takker for bidrag.
Se placering på kort.
  Svenstrupvej 70, Svenstrup, Fyn Gerda Tost og Kaare Lund har spottet dette murede tårn med fladt tag ved Svenstrupvej 70, Svenstrup, Fyn. Der er tale om en rødmuret station, hvor tilslutningen til luftledningsnettet er nedtaget. Det antages, at stationen stadig er i drift i forhold til det nedgravede kabelnet. Stationen er sidst observeret og fotograferet i marts 2015. Tårnet er nummeret Energi Fyn 190 og der er tale om en tidligere EFFLA station. Vi takker for foto ved Kaare Lund og supplerende oplysninger ved Bo Jensen på Facebook.
Se placering på kort.
Askebyvej 49, 5174 Søndersø Gerda Tost har spottet og Kaare Lund fotograferet dette transformatortårn på Askebyvej 49, 5174 Søndersø i marts 2015. Der er tale om et rødmuret tårn med fladt tag og rød dør uden tilslutning til luftledningsnettet. Det er dog antagelig i drift f.s.v.a. det nedgravede kabelnet og er mærket Energi Fyn 189 og har tidligere været under EFFLA. Vi takker for bidrag også fra Bo Jensen, der via Facebook har suppleret.
Se placering på kort.
   Lumby Tårup Vej, Fyn. Vor gode spejder på Fyn, Gerda Toost, har igen spottet en station via Facebook gruppen Transformatortårne i Danmark. Denne gang et rødt murstenstårn på  Lumby Tårup Vej, Fyn. Tårnet er ikke længere i drift.
Vi takker for bidraget.
Se placering på kort.
Bymarksvej øst for Faaborg  Via Facebookgruppen Transformatortårne i Danmark, har Bo Jensen leveret foto af denne station på Bymarksvej øst for Fåborg, opført i røde sten og med fint spidst tårn. Tilsyneladende er stationen ikke i brug.
Se placering på kort.
Ved Davinde Savværk på Fyn Via Facebookgruppen Transformatortårne i Danmark, har Michael Magnussen bidraget med dette ståltårn ved Davinde Savværk på Fyn, Energi Fyn 843. En station der står på savværkets grund og er i drift. Billede fra marts 2017.
Se placering på kort.

Ved du noget om transformatortårne og deres placering, giv da venligst et praj nedenfor.

 Posted by at 16:50

  4 Responses to “Tårne på Fyn og øerne”

  1. Det kunne være interessant at få et billede af det.

  2. Vi har en servitut i vores skøde, hvor Effla har lov til at færdes på vores grund i forbindelse med et grønt transformatortårn. Tårnet er meget grimt, malingen skalller af og det er svært at dække med vegetation. Energi Fyn er ansvarlige for tårnet nu, og de siger det bliver udskiftet indenfor de næste 2 år. Det er Transformatortårn 505, beliggende Svendborgvej 54 i Kværndrup. Tårnet er stadig i drift.

  3. På Langeland bruges de nedlagte transformertårne som små kunstværker, idet forskellige kunstnere har fået lov til at udsmykke. Kuntst tidsskriftet North har for år tilbage haft et nummer alene med omtale af disse.

  4. Davs Jens . . .

    Jeg vil bare lige sige at transformerstationerne i Uggerslev, Brylle og Årslev stadig er i brug på de afbillede billeder.

    Mvh.

    Bo Jensen

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)