Tårne i Østjylland
Klik for større billede og klik igen for lukning.
|
Transformatortårn i Linnet nær Vejle. Tårnet er med “høj rejsning” og bygget i røde mursten i krydsforbandt og med rødt tegltag og med gråmalet trædør. Det ligger antageligt på privat grund. Tårnet skønnes at være 6-7 meter højt. Der er overhovedet ingen mærkning på tårnet, udover lodsejers husnummer. Tårnet er ikke i brug. Se placering på kort. |
|
Transformatortårn i Gaurslund lige ved skolen. Gaurslund ligger nær Børkop. Tårnet er bygget i gule sten i løberforbandt og med rødt tegltag med rejsning. Tårnet er ikke i brug. Det antages at være 6-7 meter højt. Tårnet er forsynet med grønmalet dør og lem. På døren skilt med teksten: “St. 11″. Se placering på kort. |
|
Transformatortårn nær Jelling, der er i brug. Pæn stand, muret med røde sten. Pæn brunmalet port mærket med nr. 10159. Tårnet er med fladt tag. Foto ved Lars Christensen, Vejle. Se placering på kort. |
|
Transformatortårn ved Hansted nær Horsens, der muligt er i brug. Det er opført i røde sten og med pæn buen port. Der er flot tagkonstruktion med el-bøjle. Foto ved Lars Christoffersen, Krono-gruppen. På kortet ses landsbyen Hansted, men det er ikke lykkes at stadfæste tårnet præcist. |
|
Transformatortårn ved Urup nær Horsens. Tårnet er med tagrejsning med el-bøjle over. Der er tale om et smukt slankt tårn i rødt tegl. Pæn sortmalet, rundbuet trædør. Tårnet er ikke i brug. Foto ved Lars Christoffersen. Se placering på kort. |
|
Et lidt anderledes tårn, opdaget i skovbevokset vejkant på Fynsvej i Kolding. Spørgsmålet er om det i virkeligheden er et egentlig transformatortårn. Tårnet synes nemlig større end sædvanligt og vinduerne er heller ikke af den gængse type. Men hvis bygningen ikke har huset en gammel udtjent transformator, hvad er der så tale om. Der ses ingen ledninger, ledningsrester eller porcelænskopper. en lille debat kan sættes i gang her på siden. Bygningen er udført i røde tegl og med høj rejsning. Vi vil hurtigst muligt se at få erhvervet et godt billede af tårnet. Billedet er kopieret fra Google-Street View. Se placering på kort. TOM TOM |
|
Tårn magen til tårnet på Fynsvej i Kolding. Dette tårn står på baneterrænet nær banegården i Kolding. Vi vil hurtigst muligt se at få erhvervet et godt billede af tårnet, så billedet er er midlertidigt lånt ved Google Street View. Se placering på kort. |
|
Et gråmalet ståltårn ved grusgrav i Almind nær Kolding. Tårnet er i pyramideform, altså bredest forneden og smallest foroven. Også tag i flad pyramideform. Tårnet er ikke i brug og har sikkert ikke lang levetid, da det står på kanten af grusgraven. Foto er optaget den 6. februar 2011 af Jens Christensen. Se yderligere fotos optagetr af Lars Christensen i oktober 2011. Se placering på kort. |
|
Tårn på Hornsyldvej og Vejlevej mellem Stouby og Barrit i Hedensted Kommune, der skal flyttes til Glud Museum. Foto ved Glud Museum. Læs om de spændende planer og om nuværende og fremdig placering. |
|
Et transformatortårn mellem Hedensted og Løsning på Remmerslundvej, bygget af røde teglsten og med fladt tag. Tårnet er ikke længere i brug. Der er tale om et nydeligt tårn med mange interessante detaljer. Porcelænskopper er intakte. Spændende port og luge. Tårnet trænger dog til nogen vedligeholdelse. På porten en lille metalplade med teksten “NRGI 30153″. Port og luge sikret med hængelåse. Forhåbentlig får tårnet lov at stå, så det kan blive bevaret for eftertiden. Foto: Lars Christensen Se placering på kort. |
|
Her et fint tårn i røde teglsten og med rejst tag, opdaget af Sarah Hachmann, på hjørnet af Vejlevej og Stoustrup Skovvej nær Fredericia. Tårnet er ikke i brug, men godt at det indtil videre er bevaret. Tårnet synes ikke at være præget af alder og det må vel endda siges, at der er tale om et vist moderne look. Håber nogle kan bidrage med flere detaljer om dette tårn. Foto ved René Lund Christensen. Se placering på kort. |
|
Lidt syd for Tørring og Uldum, nærmere bestemt i landsbyen Ølholm, på Vejlevej, lige ved Viborg Hovedvej, finder man dette transformatortårn fremstillet af stålplader. Der er tale om et spændende tårn i pyramideform, der er i brug, idet det er tilsluttet lufledningsnettet, der stadig visse steder er i brug på egnen. Der er ført ledninger ud til nettet fra to sider af tårnet og ligeledes ses et kabel at gå direkte i jorden. Det er også tydeligt, at der er sket ændringer i forhold til tårnet oprindelige anvendelse. Op og ned ad tårnet står en af de moderne containere, der i vid udstrækning har afløst de gamle tårne. Container bærer nr. K057. På en noget mindre transformerkasse, der står ved siden af, er anført Energi Midt, nr. SP338993. Tårnet selv ses ikke at være mærket. Det kan se ud som om tårnet på et tidspunkt har været forsøgt rødmalet! Det er vor spejder René Lund Christensen, der har gjort opmærksom på tårnet, der her er fotograferet af Lars Christensen. Se flere billeder her. Se placering på kort. TOM TOM |
|
Tårnet lige ovenfor og lige nedenfor er på samme ledningsnet (elnet). Lige til venstre bringes et foto af mastepælene som tårnene er forbundet til. TOM |
|
Et ståltårn nær Holtum og Grejs på Fløjstrupvej. Tårnet har været rødmalet, men det meste af malingen er skallet af. Det interessante er, at tårnet er i brug og er forbundet til et ledningsnet der er monteret på en række tråmæster. Se placering på kort. |
|
Læs meget mere her om det spændende tårn ved Brakker nær Egtved. Se placering på kort. |
|
Et nydeligt murstenstårn ved Viborglandevejs tilkørsel til Grejsvej lidt nord for Vejle. Der er tale om et rødstenstårn, der er i brug. Tårnet er med fladt tag. Det har en brunmalet dør og der er vindue samt pynt i murværket. Foto Jens Christensen Så placering på kort. |
|
Mellem Skanderborg og Horsens, tæt ved landsbyen Elling, har vor gode spejder René Lund Christensen fundet dette ståltårn, der er specielt, ved at det stadig er i brug. Det ses tydeligt, at mastenettet er tilsluttet tårnet, der igen har kabel ført i jorden; det må vel alt andet lige betyde, at det er hertil man er nået med nedgravningen i dette område. Billedet er indtil videre et lån fra Google Street View. Se placering på kort. |
| TOM TOM |
|
| Ved du noget om transformatortårne og deres placering, giv da venligst et praj nedenfor. |
Nye kommentarer