Transformatortårn Østerskovvej Haderslev nr. I

 
Transformatortårn nr. I på Østerskovvej ved Haderslev Taarn Oesterskovvej fra siden Tårn på Østerskovvej set fra syd.
Interiør fra Sarahs tårn Interiør fra Sarahs tårn
Transformatortårn på Østerskovvej lidt nord for Haderslev. Tårnet er bygget i røde sten i krydsforbandt og med fladt tag. Tårnet er ikke i brug. Det antages at være 6-7 meter højt. Tårnet er forsynet med sortmalet dør og lem. På bagsiden en godt 2 meter høj udbygning, der dog kun er 20 – 30 cm bred. Der er nogle pynte-nicher højere oppe på muren og der er stadig rester af porcelænskopper til fastgøring af ledninger.Der er ingen skiltning på tårnet. På den moderne container-transformater ses nummeret: 33025SE.Her er tale om noget helt usædvanligt. Tårnet er i brug, ikke som transformatortårn, men deriomod som “Museum Østerskov” og dermed indrettet med dels en planche udstilling og dels en del effekter fra Østerskoven og fra transformertårnet. Det er virkelig en skøn ting, at der stadig er folk, der interesserer sig for disse tårne og gør en indsats for at få dem bevaret på den ene eller anden måde. Fra dette site, kan vi slet ikke lade være at fryde os over dette fantastiske initiativ. Nu kan alle se hvordan hvordan et sådant tårn nogenlunde har set ud indvendig og der er fri adgang alle dage og hele døgnet. Samtidig kan man blive klogere på den nærliggende skovs historie, der slet ikke er uinteressant, idet den under 2. verdenskrig blev benyttet af besættelsestropperne som ammunitionsdepot.

Nedenfor følger en omtale af begivenhederne på indvielsesdagen søndag den 3. april 2011:
På Østerskovvej lidt nord for Haderslev, blev et gammelt transformatortårn i dag taget i brug.
Ikke til transformering af strøm, men som landets måske mindste museum. Inde i tårnet gemmer der sig nemlig nu en lille fin plancheudstilling om Østerskovens historie. Derudover vises en række effekter hidrørende fra både Østerskoven og fra tårnet.
Idé og gennemførelse skyldes udelukkende Sarah Hachmann, der sammen med sin familie bor på Østerskovvej. Ved at spørge sig for, har hun fået tårnet kvit og frit overdraget af energiselskabet SE og hendes nabo, der ejer jorden, har givet hende lov til at tårnet må stå der.
Så nu kan enhver kvit og frit aflægge et besøg og dels se hvordan et sådant tårn måtte se ud indeni og dels blive lidt klogere på egnens historie. Tårnet er skam i flere etager, så de adrætte og modige kan ved hjælp af jernbøjlerne tage turen op til 1.ste sal og se resten af udstillingen.
Museet ligger i bekvem cykelafstand fra Haderslev, så ideen til en lille weekendtur er hermed givet videre.
I dagens anledning havde Sarah og familie inviteret venner, naboer og andre interesserede til indvielse af museet.
Over 60 glade og interesserede gæster var mødt frem til et par hyggelige timer, med taler, fællessang, musik og et lækkert traktement.
Smeden havde lavet et flot museums-skilt og gæsterne medbragte mange fine gaver til museumsdirektøren, der i øvrigt også er lokal borgmester på Østerskovvej og i dagens anledning bar borgmesterkæden.
Østerskovvej er lidt speciel med hele 2 transformatortårne bevaret. Det er faktisk lidt af en sjældenhed, idet langt de fleste er nedrevet i forbindelse med at ledningsnettet blev lagt i jorden. Det er derfor godt at se nogle tager nogle gode initiativer, hvorved nogle tårne bliver bevaret for eftertiden.
Ved du noget om transformatortårne og deres placering, giv da venligst et praj nedenfor.

 

 Posted by at 18:20

  3 Responses to “Transformatortårn Østerskovvej Haderslev nr. I”

  1. Vi har overtaget tårnet af ESS for et par år siden og arbejder på at lave det om til et mini-museum over Østerskovens betydning under 2. Verdenskrig. (Udstillingen ligger klar) vi mangler blot at få styr på et par praktiske ting.
    Vi har bl.a. bygget en 1. sal til de modige, som tør kravle op ad de eksisterende bøjler i væggen.

    Mvh. Sarah

  2. Hej Hans Chr
    Tak for din kommentar; jeg har faktisk også omtalt dem begge på Østerskovvej. Har du nogen anelse om der skulle findes andre i nærheden?
    M.v.h. Jens

  3. Hejsa.

    Der findes faktisk 2 transformatortårne på Østerskovvej.
    Den anden ligger på grunden ved Østerskovvej nr 50 ( Ved indkørslen til Østerskoven )

    MVH Hans Chr

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)