SEAS st. 644 og 561 Solrød Stand

 

Morten Høeg har her bidraget med både tekst og billeder at to transformatorstationer på Solrød Strand.
Først kommer Mortens tekst og derefter fotos.

“St. 644 – Solrød Stand IV”. Jeg talte stenene og nåede frem til følgende: Mål b x d (sten): 11½ x 10½. Højde: (skifter): ca. 107. b x d (cm) = 272 x 252.

Jeg fik nøjagtig samme dimensioner på St. 561. Men med hensyn til den oprindelige luftledningstilslutning på 10 kV er der er en forskel. St. 561 havde kun en luftledning, mens St. 644 havde to, en mod øst og en mod vest. På St. 561 kom der oprindelig en 10 kV luftledning ind vestfra, den side døren vender ud til. På St. 644 vender døren mod øst, ud til Karlstrup Strandvej, lige syd for Mosevænget.

På billederne ser man en låge på venstre side. Det ser man også på de mindre støbte tårne. Den låge går ind til lavspændingstavlen, som altså kan betjenes udefra, hvilket er mere sikkert end at skulle gå ind i selve tårnet med den åbne 10 kV-installation. som tidligere nævnt var den station også i fuld drift d. 25. juni 2014. Den er i øvrigt synlig fra S-toget mellem Karslunde og Solrød Strand.

 Se placering på kort

“St. 561 – Solrød Strand 3”. De billeder tog jeg søndag d. 30. marts 2014, og da var staionen i fuld drift. Det var den også, da jeg kom forbi d. 25. juni. Der er tale om et tårn i røde mursten, og med et fladt jernbetontag. Tårnet ligger ca. 300 m øst for Solrød Strand Station, næsten ud til Solrød Strandvej (en del af Hovedvej A2). Mit bud er, at stationen er fra sidste halvdel af 1930’erne. Det bygger jeg på en oversigt, jeg har herhjemme over SEAS’s højspændingsanlæg år fra årene 1914 – 1936. I 1934 havde de 496 stationer, 1935 var de kommet op på 518 og i 1936 var de helt oppe på 541 stationer. Så på den baggrund er mit umiddelbare bud, at den er fra 1937 eller ‘38.

 Se placering på kort

 

 Posted by at 14:34

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)